Forældreinfo
Støtteforeningen for As Friskole er ligeså gammel som skolen. Da skolen skulle oprettes var der så mange mennesker, som støttede op om projektet, at man delte sig i to grupper. Én, som tog sig af det med at oprette en friskole, og én, som tog sig af at skaffe økonomi til projektet. Gruppe et blev senere til skolens første bestyrelse og den anden blev til Støtteforeningen.
Det er støtteforeningens opgave at muliggøre en række nye tiltag og indkøb, som skolens budget ikke levner plads til. Der samles penge til foreningen via events i løbet af skoleåret som julemarked og diskotek
Vi har de seneste år bl.a. støttet:
- Indspilning af skolens sang (2022)
- Udstyr til shelteret (2021)
- Logotøj til Juelsminde Run løberne (alle årene)
- Nye komfurer til skolekøkken og køkkenet i Påfuglen (2018)
- Tilskud på 200.000 kr. til den nye bevægelseslegeplads. (2017)
- 6 nye bord-/bænkesæt (2019)
Støtteforeningen er en selvstændig forening, og således ikke, som skolens øvrige udvalg, nedsat af bestyrelsen. Støtteforeningen ledes af en formand, der sammen med en bestyrelse vælges på en generalforsamling ifølge foreningens vedtægter
Bestyrelsen i 2020: Julie Mott, Rikke Pagh, Michelle Due Kjær-Kristensen, Majbritt Pagh Christensen og Maja Vind Julsen
Supp.: Ane Kubel og Michael Olsen
Man hjælper ved at
- Blive medlem af bestyrelsen (4-6 møder årligt samt 3 arrangementer)
- Melde sig som medhjælper ved vores arrangementer
- Støtte årligt med at blive medlem af vores forening
Medlemsskaber
- Personligt 100 kr. pr. år
- Husstand 250 kr. pr. år
- Firma 1500 kr pr år.
MobilePay: 282163
Kontonummer: 4183/12126811